Lyd er luft i bevægelse. Trykbølger svinger frem og tilbage og får trommehinden til at svinge i takt, således at vi mennesker kan opfatte lyden.
Hvis bølgerne svinger sakte, hører vi det som dyb lyd og jo hurtigere de svinger, jo højere (lysere) opfatter vi lyden.
Antal svingninger per sekund kaldes for frekvens. Dette udtrykkes i måleenheden Herz (Hz). Det menneskelige øre kan typisk høre mellem 50 - 16.000 Hz og samtale ligger typisk i området 500 - 2.000 Hz.
Jo kraftigere bølgnerne er, desto højere oplever vi lyden. Lydtrykket aftager med tid og afstand (distance):
Hører du et brag, vil lyden aftage i løbet af få sekunder. Hører du, derimod, en vedvarende støjkilde, vil lyden dæmpes når du bevæger dig væk fra kilden.
Har du nogensinde prøvet at klappe højt inde i en kirke og lagt mærke til hvor længe du kunne høre dit klap efter du var stoppet med at klappe? Prøv at gøre det samme derhjemme i din egen stue og bemærk forskellen.
Forskellige rum kan give meget forskellig rumklang.
Rumklang (også kaldet efterklang) er en langsomt udklingende lyd i et rum, efter den originale kilde er blevet tavs. Efterklang måles som den tid lyden tager at dø ud til et bestemt niveau. I lydteknisk sammenhæng kaldes kunstig efterklang rumklang eller reverb.
Anbefalinger til rumklang, afhænger af hvad rummet skal anvendes til.
Med lyddæmpning opnås en rumakustik, som opleves mere behagelig og funktionel for alle.
Det skal både være let at formidle lyd samt at opfatte (høre) lyd.
I byggeteknisk forskrift (TEK), stilles præcise krav til maksimal rumklang afhængig af hvilken type bebyggelse og hvilken type rum.
Her er nogle eksempler på tilladt rumklang for såkaldt “lydklasse C”:
Rumklang måles med avanceret udstyr som har en kalibreret lydkilde, via mikrofon og et analyseapparat.
Man udsender et signal som opfanges af mikrofonen som gælder både direkte lyd samt indirekte lyd (der har ramt vægge) og dette sammenlignes standarderne for, hvor meget rumklang der må være.
Rumklang opstår ved at lyden reflekteres fra hårde overflader såsom vægge, lofter og gulve. Når overfladerne dækkes af et materiale, som absorberer lyden vil rumklangen reduceres.
Tæpper, gardiner og møbler gør sit, men lofter dækkes mest effektivt med dokumenterede absorberende produkter såsom Sonaspray og Sonacoustic.
Via tabeller eller ved beregning kan man finde det helt rigtige produkt, til at absorbere netop den mængde lyd og de aktuelle frekvenser så man opnår det mest optimale rolige og behagelig indeklima.
For at kunne kvantificere hvor meget af lyden, som absorberes benyttes begrebet Støjreduktionsfaktor eller Noise Reduction Coefficient (NRC).
Vi benytter her begrebet støj om den uønskede del af lyden, som vi ønsker at fjerne eller dæmpe, uanfægtet om det er musik eller tale.
Støjreduktionsfaktoren angives som et tal mellem 0 og 1.
En støjreduktionsfaktor på 0 indebærer at lyden ikke reduceres eller dæmpes overhovedet.
En faktor på 1 betyder at all lyd, som rammer overfladen absorberes og at intet kommer tilbage.
